Pernille Tranberg tilbyder tre foredrag – hvad enten det er på dansk eller engelsk. I er velkomne til at forespørge på andre end de foredrag og eventuelt selv sammensætte et på baggrund af de tre. Her er hendes TedX-talk (2013) målrettet individer. Her en lidt nyere version om digitalt selvforsvar (2016) på ITU. Her er hendes MyData-tale (2016) målrettet virksomheder i Helsinki, en længere tale om big data og dataetik i Warshawa (2015) og hendes tale om dataetik på WMC, World Mobile Congress 2017 i Barcelona, MyData i Tallinn sept 2017.

Dataetik – den nye konkurrencefordel

coverfull-212x300

Foredraget om dataetik handler, hvordan privatliv og individets ret til at kontrollere egne data bliver et af fremtidens vigtigste konkurrenceparametre. Det viser, hvordan privacy er ved at udvikle sig til et samfundsansvar lige som det at være grøn er i dag, og hvordan det kan øge den digitale tillid til din virksomhed. Foredraget runder nationale og internationale forbrugertendenser, der viser, at borgere og forbrugere ikke længere kun er bekymrede og manglende datakontrol (privacy), men også er begyndt at handle for at få magten over egne data. Ved hjælp af en stribe konkrete virskomhedscases beskrives hvordan et nyt marked for privacy tech og dataetiske virksomheder er ved at opstå. Vi runder også privacylovgivningen, som i denne sammenhæng kan bruges konstruktivt til at tale ned i forbrugernes ønsker.

Dette foredrag er bl.a. baseret på bogen ‘DATAETIK – den nye konkurrencefordel’ fra sept 2016.

Køb og se anmeldelser og omtale på dansk.

Køb og se anmeldelser og omtale på engelsk.

Digitalt selvforsvar

fakeit-danish

Tænker du nogen sinde over, hvem der ved hvad om dig på nettet? At din færden på hjemmesider og brug af apps kan få utilsigtede konsekvenser? Når du søger, e-mailer og holder kontakt, tracker dine skridt eller fertilitet er det alt andet end ‘gratis’. Du betaler ofte med dine persondata. Virksomheder indsamler, analyserer og videresælger informationer om dine interesser, smag, religion, alder, politiske overbevisning, helbred, seksuelle orientering, venner osv. Alt sammen en del af en ny eksplosivt voksende i big data industri.

Foredraget giver dig en rundtur i, hvad du skal være opmærksom på i din digitale adfærd:

  • Forstå big data og hør eksempler på, hvad man kan bruge det til på godt og ondt
  • Hvorfor bør du passe på din identitet og dit omdømme online – hør hvad konsekvenserne har været for dem, der ikke passede på
  • Hvilke værktøjer, kan du bruge for at passe på din digitale identitet

Dette foredrag er bl.a. baseret på bogen ‘FAKE IT – din online identitet er guld værd, sådan passer du på den’ fra 2012 (Peoples Press).

Få kontrol over din digitale identitet

license2share-danish

Pernille Tranberg holder foredrag målrettet folkeskoler, erhvervsskoler eller gymnasier om, hvordan man får kontrol over sine digitale fodspor og digitale identitet. Foredraget varer mellem 1 og 2,5 timer og med følger en række konkrete værktøjer til ‘digitalt selvforvar.’ Værktøjerne opdateres løbende og kan hentes her.

Værktøjerne kan også findes i guiden License2Share, som er målrettet unge, deres forældre og undervisere. Den er udviklet af Pernille Tranberg og Marianne Steen med det formål at lære unge at forberede deres digitale fremtid og tage hånd om deres egne digitale fodspor i god tid. Guiden er støttet af Lærerstandens Brandforsikring 2016-2017. Guiden kan downloades her.